[Date Prev][Date Next][Thread Prev][Thread Next][Date Index][Thread Index]

norwegian listers...translation help



greetings...i have a review here that i need help translating, any help 
would be much appreciated, off-list thanks.

GREG MALCOLM // TWINE // HTTP://TWINESOUND.COM

GEIGER / Denmark / November 2002
Twine : Recorder
Andrew Duke : Sprung
To nye udgivelser på det franske selskab Bip-hop bekræfter min mistanke om, 
at mørk avantgarde-electronica
af den lidt nyere gamle skole lever og har det - om ikke egentlig godt - så 
i hvert fald nogenlunde. Nu
har -akademisk elektronisk avantgarde-musik ganske vidst eksisteret i 
tredive år ? mindst ? men den har
samtidig også ført en absolut skyggetilværelse, hvor legen og glæden ved 
bizarre, uhyrlige
lydkonstruktioner syntes at være et udtryk for ren hobby (for lyttere såvel 
som producenter) - og på den
måde kan man sige, at stilen sådan set altid har haft det glimrende med at 
leve som den gjorde. Musikerne
har aldrig behøvet at tækkes andet end deres egen musikalske fornøjelse, for 
ligefrem at leve af det var
under alle omstændigheder ikke aktuelt. Hvad der imidlertid adskiller folk 
som Twine og Andrew Duke fra de
oprindelige elektro-akustiske kunstnere er, at de i stedet synes at være 
vokset ud af en specifik
halvfemserscene, hvor denne musik var ude for det besynderlige forhold, at 
den rent faktisk blev en del af
noget (relativt) stort - eksperimentaltechnoen - hvorfor der da også i langt 
højere grad opstod
genkendelige stiltræk, som gik igen i flere følgende generationer. Derved 
mistede denne nye musikalske
enklave desværre noget af den originalitet som den ældre eksperimentalscenes 
isolation uundgåeligt
medførte - og følgelig overbeviser disse udgivelser mig ikke om, at stilen 
har det meget bedre end
nogenlunde.
Tydeligst er det i Andrew Dukes tilfælde. Duke ligger sig meget markant i 
forlængelse af traditionen for
eksperimenterende minimaltechno, hvor det minimalistiske ikke fungerer som 
noget direkte fysisk
stimulerende (eller bedøvende, om man vil), men derimod som en ren mental 
hypnose - en mørkt pulserende
musikalsk drømmeverden, hvor man er ude af stand til at bryde de cykliske 
bevægelsesmønstre. Effekten kan
være ganske fascinerende, og har været det på tidligere udgivelser med ofte 
oversete kunstnere som Unit
Moebius, Pressure of Speech og RIOU, navne som uundgåeligt melder sig op til 
flere gange, når man hører
Sprung. Dermed ikke sagt, at Duke direkte kopierer disse folk, for deres 
træk er efterhånden så udbredt
inden for stilen, at de snarere indgår i et uudredeligt netværk af 
inspirationsmuligheder, hvis oprindelse
nyere udøvere ikke behøver at være bevidst om. Og dertil kommer, at meget af 
det formodentlig vil opstå
helt af sig selv, hvis man i det hele taget arbejder med knitrende loops ud 
fra denne specifikke tilgang.
Twine synes mere tidstypisk, idet han til en vis grad benytter både 
postrock-melankoli og de for tiden så
allestedsnærværende skrattende glitch-lyde, men i bund og grund er der dog 
primært tale om mørk ambient, i
traditionel Eno-forstand, såvel som i den nyere opdatering fra halvfemserne 
hos navne som Locust og
Biosphere (med sine spøgelsesstemmer lyder f.eks. det fremragende 2Fine 
Music2 meget som noget fra
sidstnævntes Patashnik) eller ligefrem en dyster udgave af The Orb! Der er 
dog også lange avant
garde-passager, hvor nutidens forvredne digitaleffekter nok engang 
gennemgås, men heldigvis ikke uden i
hvert fald en lille forbindelse tilbage til pladens overordnede drømmende 
stemning. Som hos Duke synes
inspirationskilderne utallige og resultatet ganske vellykket.
I begge tilfælde er det svært at have noget imod musikken. Den er 
velproduceret og stemningsmættet, og kan
man i forvejen lide de respektive stilgreb, vil man uden tvivl også 
begejstres af dem her - personligt kan
jeg f.eks. næsten ikke blive træt af forfaldsambient som hos Twine ? men 
samtidig er det også klart, at
musikhistorien ville være fuldstændig uberørt hvis Sprung og Recorder aldrig 
havde eksisteret. Det er lang
tid siden jeg har hørt ny musik af denne slags, men som antydet havde jeg en 
mistanke om at den stadig
bliver produceret, og på en måde er det rart at få det bekræftet, men, nåja, 
en tro på at der vil komme
til at ske noget virkelig nyt og afgørende fra den kant igen, har jeg heller 
ikke just fået.
Jannik Juhl Christensen

Relaterede anmeldelser
Bovine Life: Social Electrics
Kozo Inada: d[]
si-cut.db: Enthusiast
Akira Yamamichi: Semiologie
http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=426

_________________________________________________________________
Protect your PC - get McAfee.com VirusScan Online 
http://clinic.mcafee.com/clinic/ibuy/campaign.asp?cid=3963

------------------------------